Bondegårdsdyr

På Birkegården ønsker vi at producere nogle sunde fødevarer, der øger vores selvforsyningsgrad. Da vi har valgt ikke at leve vegetarisk, indebærer det at vi har nogle husdyr. Vi har måtte prøve os frem (vi prøver stadig), for at finde de dyr der passer til vores behov, her spiller tid, penge og ikke mindst lysten ind. Når vi vælger et dyr til gården skal det kunne opfylde nogle kriterier: Dyret skal være nem at omgåes, det skal være nøjsom, således vi kan fodre primært med græs og hø. Dyrene skal være af en størrelse, der gør at slagte processen skal kunne håndteres af en eller to personer.

Vi har små hængebug/minigrise. Grisene går på nogle stykker jord, hvor der er selvsåede mirabeller, kirsebær og andre selvsåede små træer, her ryder de små grise jorden uden at grave store huller, hvilket letter vedligeholdelsesarbejdet på deres indhegning betydeligt. Grisene er også valgt ud fra deres størrelse, da de ikke bliver så store og derved kræver mindre foder og også er nemmere at slagte til almindeligt husholdningsbrug.

2016-10-07-18-48-54-1

Blanede havehøns, er vores æggeleverandører. Vi henter brune, rosa, lysegrønne og olivengrønne æg dagligt hos vore skønne trofaste høns. Hønsehuset er placeret op af den 1500 kvm store frugthave, som en naturlig del af insektbekæmpelsen og udnyttelsen af nedfaldsfrugt. Hvis hønsene bliver skrukke får de lov til at ruge kyllinger ud, så vi kan sikre en naturlig og stabil udskiftning af høns, hvilket sikre os æg i vinterhalvåret. De nye æglæggere er ivrige når først de starter, så de sørger for at der er æg hver eller hver anden dag det meste af vinteren også. Som bonus slagter vi hanekyllingerne, da for mange haner i hønsegården skaber for stor ubalance og derved en meget urolig hønsegård.

Vi har Dexterkøer på 1- 1½ ha græsningsfold. De har til formål at holde vores græsmark og levere lækkert græsfedet frilandskød til bordet. Vi håber på at kunne tæmme en af køerne så meget at den kan håndmalkes og derved levere 1-4 liter mælk til husholdningen dagligt i sæsonen.

20170611_123037

For at håndtere mængden af dræbersnegle har vi ansat en lille flok Løbeænder, de er ivrige fødesøgende og gode sneglespiser, derfor har de en indhegning lige ved siden af køkkenhaven.

20170731_092008

Frugttræerne skal bestøves, søde brød og kager det skal Honningbierne gerne hjælpe med. Biavl er spændende, insekternes verden er ikke som de andre husdyr vi har, de klarer næsten sig selv og vi skal blot kontrollere at de sygdomme og skadedyr der kan skade bierne ikke får fat. Vores biavl, vil vi bestræbe på at gøre så naturligt som muligt, både i håndteringen af bierne og honningen. Det er stadig meget nyt for os og vi indfører de naturlige og mest skånsome arbejds metoder efterhånden som vi lære dem at kende. F.eks. foretrækker vi at indvintre bierne på deres egen honning, bierne bygger det meste af deres vokstavler selv og vi presser honningen for ikke at slå honningen i stykker i slyngen. Vore udbytte er væsentlig mindre ved vores biavl, end den er ved en alm konventionel biavler, men den pris betaler vi gerne.

På Birkegården har vi i perioder Kaniner, de spiser gladeligt ukrudtet fra haven og de er stabile leverandører af mildt fedtfattigt kød, samt pels i en størrelse der er nem at bearbejde ene person.

Vi har også Gårdkattene, de har den vigtige opgave, at holde bestanden af mus nede. Samt en hund, der er en god ven ude på landet i de mørke vinteraftener.

Gårdkat i solen

46 thoughts on “Bondegårdsdyr

      1. Det er da helt fantastisk. Der er så meget, jeg gerne vil spørge om:) Min familie og jeg bor i Odense, men både Lars (min mand) og jeg er mere til landet. Sidste år kunne vi ikke vente mere, så vi fik fat i kat, høns og en stor Berner sennen hund 🙂 Nu har vi lige – faktisk i går – solgt vores hus og er ved at købe en nedlagt bondegård… Så jeres lille familie har faktisk gjort lige præcis det, som Lars og jeg har drømt om længe og heldigvis er vores to drenge helt med på ideen. Men men da vi ikke før har boet på landet, er der mange spg. Vi læser og surfer for at finde svar, men der er altid noget, man ikke sådanlige kan få svar på: må vi spørge jer?
        Tak for svar 🙂
        Bedste hilsner
        Gitte

      2. I må gerne spørge… Men mit bedste råd, er at prøve sig frem, det har vi gjort. I skal dog ikke tabe modet og give op, hvis det ikke lige lykkedes første gang (eller 5. Gang). I skal vurdere hvad der kunne være gået galt og hvad i kan gøre bedre og så prøve igen.
        Vi har byttedag, eller kom og stil din nysgerighed dag på lørdag, der er i velkomne, det tager cirka 2 timer fra odense, vi var nemlig ikke ret langt fra der igår.
        Hilsen og held og lykke her fra

  1. Hej Christina. Mange tak for tilbuddet, men vi kan desværre ikke nå det.. 😦 Måske må vi være så frække og spørge om tilbuddet gælder senere på sæsonen også – for det lyder da for godt 😉
    /Gitte

  2. Hej Birkegaarden. Så der kommer der lige spg igen 🙂 jeg var i dag eksaminator (jeg er gymnasielærer) og censor var en rigtig flink deltids-bonde/gym.lærer, så der var i pauserne nok at snakke om. Han var god til at dele ud af sin viden mht dyrehold og deres erfaring var, at grise er svære at holde – i forhold til andre dyr. Svære på den måde, at der er meget mere arbejde ved dem. Det er ikke lige det, jeg har læst mig frem til, så jeg spørger lige dig, for I har jo uldtotterne.. Problematikken skulle ligge i, grisene æder hele tiden, så Jens (censor) og hans familie lavede ikke andet end kværne korn til dem, og så blev grisene syge og så…. Hvad er jeres erfaringer? hvad giver I jeres uldsvin at spise og hvor meget? Jens og familie satsede istedet for kalve, men det er jo en smagssag – og erfaringssag 😉
    Bedste hilsner
    Gitte
    p.s I bruger paller til alt – hvor får I dem fra?

    1. Hej Gitte
      Det er korrekt at de dyr man har, har man ud fra et tilvalg og i samme omgang ofte et fravalg. Vi vægter fordele og ulemper i forhold til egne behov, erfaring og hvilke ressourcer vi har til rådighed. Vores daglige gang med uldgrisene er at fodre dem to gange dagligt med kværnet byg (nogle fodre kun en gang, men vi finder det mest naturligt at dele måltiderne op i to) Ifølge noget research på det kære internet har jeg fundet frem til at en uldgris skal have to fe om dagen og en drægtig eller diegivende so skal have 3 fe om dagen. En fe svarer til 1 kg byg. En gris der går ude på arealer med naturligtføde i jorden og overjorden, kan skaffe sig ca 1 fe om dagen der og skal derved fodres med 1 fe ved siden af.
      Nu til vores praktiske hverdag. Vores grise går ude året rundt, hbor de kan søge det føde der er, hvilket variere alt efter årstid og hvor lænde de har gået på jordstykket. Vi fodre vores avlsdyr med 1,5 kg kværnet byg rørt op i vand om dagen pr dyr og de unge dyr får ca 2,5 kg kg pr dyr pr dag. Det skal så siges at avlsdyrerne går på et stykke hvor der stadig er græs på og de unge har ikke mere græs, men de skal stadig yde en tilvækst. Det er vigtigt at holde øje med dyrene og kontrolere fodrestanden og sundheden hos sine dyr. I horhold til kvæg, valgte vi geder i stedet for, da de er mindre og nemmere at håndtere, samt det er biligere selv at holde buk end at skulle holde tyr eller få koen insimineret og klovbeskåret.
      Ang. Pallerne, så er der flere steder hvor man kan få engangspaller gratis.
      Jeg håber dette var svar nok.

      M.V.H. Christina

  3. Hej Christina
    Ja mange tak. Jeg er igen tilbage på grisene 🙂 Går buk og geder, kid sammen hele tiden eller hvordan? Bukke-mand kan måske godt gå alene,hvis han bare kan se sin flok?

  4. selvfølgelig sådan. Hvor gamle er bukkekid før de kommer i fryseren? Hvor mange geder inc. bukke har I i alt? Vi flytter på landet d. 1/7 🙂 Det er sgu svært at vente…. Hvor mange dyr har I egentlig nu?

    1. Vi har ikke slagtet nogle geder, men regner med at de får samme alder som lam ca altså enten slagtes de til efteråret eller i foråret så de er mellem et halvt og et helt år gamle ved slagt. Vi har to geder og en buk samt deres kid. Ud over gederne har vi grisene, heste, høns og en kat lige nu.

  5. Kyllingen fårman om foråret – det har vi da fundet ud af – hvordan er det med uldgrisene? og hvor gamle skal de være før de må komme hjemmefra. I har både so, orne og smågrise, ikk? Vi tænker på to damer og en orne – er det er godt begynderhold efter jeres erfaring? Hvad er jeres erfaring med hvornår det er bedst at starte grisefamilien op? Jeg synes at læse, at I har et vildsvin Villy – er han ren vildsvin og er der ikke problemer omkring dette? Jeg tænker aggressiv og hjørnetænderne!

    1. Vi startede op med to ulddamer og ornen villy, som var halvt vildsvin og halv uldgris. I industrien er det efter min mening for tidligt at dyrene kommer hjemme fra, så vi tager dem først fra når soen virker generet af dem og ungerne er blevet meget selvstændige. Villy og den ene so er nu i fryseren, da soen ikke blev med smågrise og ornen blev så tam at han sprang over hegnet og løb os i møde når vi blandede foder. Vi har nu fået en ny orne, han er ren uldsvin. Vi er meget glade for uldgrisene, da de har et godmodigt sind, så de er nemme at omgåes.

  6. Ja det siges jo at grise kan blive ligeså tamme som ens hund 🙂 Vi har også kig på uldsvin, da de – som du siger er godmodige og nemme af omgåes, – men også at de er robuste. Vi aner ikke, hvor megen tid, det tager at have de dyr, vi gerne vil, samtidig med at lave foder til dem og så være selvforsynende med grøntsager, men det finder vi nok ud af hen ad vejen. I har ikke bier.. hmmm. 🙂

  7. Ja det skal være sjovt ellers skal man ikke gøre det. Vi er ved at have lavet en 5 års plan for dyreholdet – jeg ved godt, at når vi først kommer derned, så ændrer tingene sig, men det er rart at gå og drømme. Nu er vi begyndt at kigge på “maskine-park”. Jeg var dernede forleden aften og græsset var hovedhøjt – der skal vist noget maskineri til at få slået det….. Hvad bruger I? Jeg har set I har en lille IH – noget anbefalelsesværdigt udstyr man bare må eje? 🙂

    1. Vi har de maskiner vi har fået eller som økonomien har tilladt… vi har slået hø med en grønthøster, hvilket ikke er det mest optimale, men det virker fint for os og så har vi en høvender så vi selv kan vende høet. Vi vil helst have høet presset i små baller, men i sidste uge kørte vi første slet løst ind, men det tager lang tid og fylder meget.

  8. Så nu bliver jeg jo nødt til at spørge: hvorfor virker en grønthøster ikke optimalt og når det kommer løst ind, betyder det så bare, at I har en stor lade, hvor I bare “bygger” en kæmpe bunke og lader det ligge sådan? Kan man presse det meste i små baller?

    1. En grønthøster kan have tendens til at slå det i for små stykker så der er meget der går til spilde. Vi har bare fyldt en hesteboks op med hø denne gang. Man kan presse alt hø og halm i små baller..

  9. Nåå sådan. Vi har lige fået købe en traktor: en Ford 3000, så nu mangler vi bare noget klippeværk til den. Vi overtager det amputerede landbrug om 3 uger… Amputerede, fordi der ikke rigtig er nogle “bondegårdsbygninger”. Der er et rigtig godt – meget stort – stuehus og en ældre garage, der bliver værksted. Ellers er staldbygningen slået sammen med stuehuset og lavet til beboelse. Der er dog en lille fårestald/gammelt maskinehus, men der er for lavt til loftet til traktoren – hæhæ, så det bliver til en lille stald i begyndelsen. Men vi mangler noget lade og opbevaringsplads. Jord har vi dog: 4,6 hektar, som ligger godt… I det hele taget er det beliggenheden, vi særlig faldt for: Bygningerne kan komme hen ad vejen…Tak for alle de gode råd og det er sjovt at se, hvad I får lavet. Jeg er særlig glad for de billeder I ligger op (læs: gerne flere 🙂 – men jeg ved jo også at denne tid er travl).

    1. Det lyder skønt for jer. Vi forsøger at have alle dyr ude i løsdrift og flytbare skure. Dyrene kommer kun ind på stald hvis det er strengt nødvendigt. Det er rigtigt at det er en travl tid, men vi har pt ingen ordentlig internet, så jeg er kun online på min arbejdsplads og hos vores forældre. Desværre mener dvs udbydere at bredbåndsforbindelsen er utidssvarende så de vil ikke åbne den, så vi har kun en mulighed, hvilket er at overbetale tdc for at åbne en forbindelse der er utidssvarende, fordi de ikke ønsker at lave rep og forbedringer når man kommer lidt ud af en grusvej… øv øv øv.

      1. Jeg har ved at der er noget der hedde skyfri, det koster ca 1500,- at få installere, det er over satallit hilsen Rene

  10. Ja uden net er man sgu på den… Vi var på Det fynske dyrskue i weekenden, så der fik vi god kontakt til folk, der har de dyr, vi gerne vil have. Et problem kan dog være uldgrise. De er åbenbart ikke sådan lige at få fingerne i, da de ikke får så mange pattegrise og er blevet populære. Du må sige til, hvis I igen får nogle til salg….

  11. Vil du overveje at reservere til mig også? Jeg vil gerne have to hunner og en orne, men ikke fra samme kuld, så det bliver indavl – er det mon noget I kan klare?

    1. Det vil jeg godt, men vi har kun en orne så vores kommende kuld vil alle nedstamme fra ham… vi har pt en orne på knap et år, hvor faren er halvt vildsvin hvis det har interesse… jeg vil gerne skrive dig på liste til to små piger…

  12. Det lyder rigtig godt. Hvor meget skal I ca have for pigerne? Hvad er fordele/ulemper ved hr.orne der er et lillekvart vildsvin? Ham vil I ikke beholde til avl? Hvor køber I nyt avlsmateriale? Der er jo ikke så mange (endnu?) der har uldsvin…. Har du i øvrigt set Kune kune grisene?

    1. Vi skal ca have 400 kr pr gris ved fravænning, så det er 800 kr for de to piger. Vores ornegris kan vi ikke beholde da han så vil komme til at gå sammen med hans mor og søster og derfor har vi købt en ny orne her i foråret. Nej jeg har ikke set kune kune grise…

  13. Hvor længe går pattegrisene ved soen hos jer? en 3.mdrs tid? Vi vil gerne have de to piger og også Hr.Orne på 1 års tid. Kan de gå sammen fra begyndelsen, eller skal ornen gå selv, så kan ikke springer på pigerne for tidligt? Hvornår må han det? Hvor købte I jeres orne fra i foråret?

  14. Vi sidder herhjemme og taler om, hvordan transporterer I jeres grise hjem? Hvordan får vi uldtotterne til Midtfyn? og hvad med jeres andre dyr???

    1. Hej igen… Her der tager vi gerne udfordringerne op det er en del af at nå drømmen… En kammerat sagde engang at man bare skulle springe ud i det, så det har vi gjort og det er det hele værd… vi får ofte fortalt at vi er unge, men vi har jo bare gået efter drømmen og ikke ventet på at blive gamle nok…

  15. Hej.

    Jeg har læst om jer på nettet – spænende. Jeg har selv hund,kat,høns,hane,kæmpe Belgiske kaniner og grise. Mini grise,hængebugsvin og kunekune grise. Jeg er vil meget gerne købe en eller 2 uldgrise fra jer – kan det lade sig gøre? Jeg bor i Helsingør.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s