Uncategorized

DIY Barfods sandaler

Dette indlæg indeholder reklame og affiliatelinks. Der er ingen købetvang, men jeg får et lille beløb hvis du vælger at købe noget efter du har brugt et link her fra.

Mangler du et par billige sommer sandaler, der får dig til at føle en kontakt til jorden, men stadig beskytter foden mod skarpe sten, glasskår eller andet der kan skære under foden. Så har jeg testet denne vejledning på et par Huaraches, minimalistiske barfods”løbe”sandaler.

Vejledning, Erfaring og DIY-sæt

Jeg vil prøve at gennemgå hvordan vi lavede sandaler til voksen, barn og baby. Hvad vi indtilvidere syntes om at bruge sandalen. For at gøre det billigere for dig tilbyder vi at sende et billigt DIY-sæt af vores overskuds-materialer.

DIY-sæt

Da vi har materialer i overskud og det er svært at få materialerne til en god pris, så man bare lige har nok til et par sko, så vil vi gerne dele udgifterne og materialerne med jer.

DIY-sættet indeholder følgende:

  • Nylonsnor – Neongul eller sort
  • Et stykke gummimåtte. Hvis jeg ikke hører andet klipper jeg et stykke der er stort nok til en str 45, er din fod større, så sig til og jeg laver stykket derefter uden mere pris.

Pris 40 kr. pr par plus evt. fragt

Bestil ved at skrive hvor mange par du ønsker DIY-sæt til og jeg sender så snart jeg har modtaget pengene.

Startsæt til DIY barfodssandaler

Vejledning

Materialer og værktøj du skal bruge for at lave et par barfodssandaler (se billedet ovenover):

  • 3 mm gummimåtte som denne hos Profillageret.dk
  • 2 x 2 m. Nylonsnor som denne faldskærmline hos Rito.dk
  • Hultang som denne hos 10-4.dk
  • Saks
  • Lighter
  • Kridt eller farveblyant

Skabelon

Start med at lave en skabelon af foden. Sæt foden på et stykke papir og tegn rundt om den med blyanten lodret. Marker samtidig op til 3 huller, sæt et mærke mellem storetå og den næste tå, og sæt et mærke lidt foran anklen på hver sin side af foden.
Kontroller om denne skabelon passer til begge dine fødder. Er der kun små afvigelser på dine fødder, så kan du bare bruge samme skabelon til begge fødder, bare du husker at spejlvende den ene.

Lav din sandal

Overfør din skabelon til gummimåtten og lig 1 cm til hele vejen rundt om foden, gerne lidt ekstra på indersiden af foden. Det er bedre at sålen på sandalen bliver lidt for stor end for lille, da du bare kan klippe evt overskydende materiale af senere.
Klip hullerne ud med din hultang.

Smelt enderne på din nylonsnor. Den ene ende skal trykkes flad og den anden ende skal rulles rund og lidt spids i enden. Snoren føres igennem hullet mellem tærene nede fra og op, så den flade ende af snoren er under skoen. har man fået lavet hullet for stor, kan man binde en knude, jeg syntes bare at en knude genere for meget under foden når man går på flade underlag.

Første omgang snor:
Snoren føres ned igennem hullet på ydersiden af foden op rundt om snoren. for at danne hælstøtten holdes snoren i en bue, trækkes igennem hullet på indersiden, op og rundt om sig selv igen. snoren skal nu rundt om den snor der går hen over foden, nedefra og op, for at føres tilbage til anklen og lave anden og sidste omgang snor. Til baby sandaler har jeg valgt at afslutte her med kun en omgang, da jeg føler at to lag snor virker voldsom til den lille fod.

Anden omgang:
Tag nu sandalen på og ret første omgang lidt til, så den sidder fast på foden. Før snoren under hælstøtten tilbage, under den første og over sig selv. Før snoren rundt om hælen og gentag processen fra den anden side, under to og over den sidste. snoren skal nu op over foden, hvor den skal under den første sno, så over for at dreje tilbage mod ydersiden af foden og under to snore, men træk ikke snoren helt igennem i nu.

Afslutningen:
Snoren skal nu tilbage igennem lykken så den danner en lykke ud mod foden og enden peger mod hælen. Den første lykke strames til, så den låser den nye lykke fast. enden binder du fast nede ved anklen, så du ikke kommer til at trække i den og derved binde skoen op, men bevarer muligheden for at kunne løsne eller stramme skoen til, så den passer helt til din fod.
gå nu en lille tur og tilpas skoen et par gange indtil du syntes den passer godt til.

Erfaringer

Ind til videre virker det til at det er en fin sandal til både børn og voksne. Man skal lige være opmærksom på at få den justeret godt ind til foden, så den ikke kommer til at virke løs og flappe rundt. Bundens tykkelse gør at man føler foden er beskyttet mod underlaget, til trods for at man føler en meget god jordkontakt. man mærker tydeligt hvilket underlag man går på og om jorden er kold eller varm.
Gå en tur på en grusvej og du får en billig gang zoneterapi!
Jeg føler ikke lyst til at løbe i sandalen, men om det kræver en helt anden binding eller måske det bare kræver en bedre tilpasning må tiden vise.

Økonomi

Køber man gummimåtte hos Profillageret.dk og faldskærmline hos Rito.dk, så kan man lave mindst 7 par voksen sandaler for 325 kr + fragt. Skal du ikke lave så mange, så kan du købe DIY-kit af mig for 40 kr pr sæt + fragt.
Til sammenligning koster et par barfodssandaler hurtig omkring 500 kr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s