Afgrøder · Birkegården · Permakultur · Selvforsyning

Derfor har jeg rabarber i haven

Rabarber til køkkenet og til prydhaven

Jeg elsker når planter har flere forskellige funktioner, specielt når de er gode i køkkenet, kan give inspiration til kreativitet, er smukke, flerårige og kan passe sig selv. Alt det kan den skønne rabarber. Rabarber anvendes både i det salte og i det søde køkken, den kommer tidlig på året i forhold til mange af de andre afgrøder vi bruger i det søde køkken.
Følg med her, hvis du snart vil se hvordan jeg forvandler rabarber, sammen med hjemmedyrket honning, til lækkerier i det søde køkken.

I videoen herunder fortæller jeg om nogle af de kvalifikationer og anvendelsesmuligheder rabarber har:

Rabarber i permahaven

 

Rabarber i Permakulturhaven

Rabarber er god i permakulturhaven, hvor den lukker godt for ukrudt i bunden af et bed, så rabarber plantet under frugttræer er en dejlig kombination. Det er en god flereårig plante at starte med i permahaven, da den er en kendt kultur og køkkenplante i danmark, så det er nemt at finde opskrifter med den og derved få den integreret i køkkenet, hvilket kan være mere udfordrende ved nogle af alle de “nye” og “ukendte” planter der ofte bliver nævnt i permakultur sammenhænge. Hvis man gerne vil prøve noget mere “ukendt”, så kan rabarber også byde ind med syltede blomsterstande, blade til indpakning af kød der skal steges på grill eller i grubbe o.l.
En af teorierne i permakultur arbejder med at vi skal starte småt og udvide senere, hvorfor jeg ser denne plante som et godt sted at starte. Rabarber giver anledning til at forsøge sig med sammenplantningskulturer i flerårige bede, den giver mad på bordet, den levere store blade til indpakning, opbevaring og kreativitet.

Held og lykke med rabarber i din have

Nu skal du blot finde en aflægger af en god gammel stor rabarber sort og få den plantet. Efter et – to års hvile, kan du begynde at trække rabarber af din egen plante. Brug den i kendte og ukendte sammenhænge, så du både får succes og mulighed for at udvide din horisont en smule.

Husk at brug bladene

De store blade er fine som bunddække under selve planten, efter den er blevet tyndet ud, men snyd ikke dig selv for en gang i mellem at bruge bladende til andet også. Brug bl.a. bladende til at erstatte alufolie når du laver mad, for nyligt brugte vi bladene til at pakke en ørred ind med, ørreden var fyldt med timian og skulle grilles.

På de to billeder herunder kan du se resultatet af en kreativ dag vi havde med en rest beton og nogle rabarberblade.

Et fuglebad og nogle trædesten er skønne i egen have, men også gode gaver.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s