Birkegården · Sæberi

Livet som hjemmegående – taknemelighed og muligheder

Alle her på gården nyder godt af at jeg er hjemmegående. Dyrene bliver nusset lidt ekstra om, der er tid til at lave lidt mere mad af højere kvalitet, der høstes i haven, for det meste bliver Daniels madpakke smurt for ham, Idamarie’s dage bliver så vidt muligt tilpasset hende og så skal jeg ikke stresse over alt det der skal laves efter en lang hård arbejdsdag.

20170901_110809

Jeg er meget taknemmelig for at jeg kan opleve vores datters udvikling på tæt hånd, der er tid ti

 

l at hun kan lege med far når han kommer hjem, fordi han ikke skal nå at lave mad, g

 

øre rent og vaske tøj. Vi har tid til at have Idamarie med til alt hvad vi laver, i går lavede hun markedsbord med far og i dag har hun bagt pølsehorn med mor.

Familielivet med den ene part som hjemmegående giver også nogle nye muligheder og friheder i forhold til arbejde og hvordan man tjener penge til familien. Når man vælger at gå økonomien igennem for at sikre at man som familie kan leve for en indtægt, giver det ikke kun overskud i forhold til at man har et økonomisk overblik, men friheden til at planlægge sin tid til de ting der gør en glad. Måske kan man starte en lille virksomhed og tjene lidt på det der gør en glad at lave.

De friheder og overblik livet som hjemmegående har givet mig, har også været springbrættet til at starte Sæberiet her på Birkegården. Jeg elsker at lave gode, ærlige og miljøvenlige sæber og cremer til familien. Jeg har tid til at udvikle produkterne, skaffe de gode råvarer og lokale leverandører. Så mange urter som muligt høster jeg selv lokalt og tørrer, der skal så mange lokale produkter af højeste kvalitet i produkterne som overhovedet muligt. Jeg kan ikke lide at gå på kompromis med kvaliteten, men da vi ikke er økonomisk afhængig af min produktion behøver jeg ikke lave hurtige halve løsninger, hjemmelivet giver mig god mulighed for at lave kvalitets produkter hver gang.

I skrivende stund tjekker jeg Track and Trace på GLS, da vores sidste investering i øget kvalitet og lokalproduktion er en lille oliepresse. Jeg glæder mig så meget til at få den hjem. Oliepressen skal helst give os mulighed for at kunne bruge frisk olie fra lokalt producerede olieholdige frø. Desuden kan vi slippe få alt den emballage, som hober sig op efter produktionen i sæberiet. Jeg kan ikke lide forbrugen af alt den plastik, det slipper jeg helt for med en oliepresse, der presser olien når den skal bruges. Restproduktet kan bruges til dyreforder her på gården, så affald får vi kun i form af den emballage som vi får frøene i. Nu mangler vi bare at finde en landmand der producere økologisk raps.

Nu skal der arbejdes videre på vores første marked i morgen hvor vi deltager i Økologisk Høstmarked hos Sevel Øko

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s