Selvforsyning · Bondegårdsdyr

Velkommen hjem til bierne

I foråret startede der et nyt selvforsyningskapitel her på gården. Jeg startede på begynderkursus for biavl, vinter og forår blev brugt på teori, forår og sommer var i skolebigården, nu er biavls sæsonen slut og klar til vinter klargøringen. En del af begynder kurset består i at man laver sig en aflægger familie til at tage med hjem.

Igår var min familie klar til afhentning, det har været en svær omgang at få gang i en dronning i det lille hus, men efter tilsætning af en tavle med æg, to gange dronningeceller og til sidst en parret dronning, så kom der gang i familien.

Der skal indvintres 3 familier i år, en produktionsfamilie og to aflæggerfamilier. Produktionsfamilien har fået lov til at beholde en stor del af honningen til dem selv, så de kan klare vinteren, jeg tjekker dem løbende her i sensommeren, så jeg kan nå at fodre hvis det viser sig, at der bliver brug for det. Jeg vil helst undgå at fodre familierne med sukker af to årsager:

  1.  Vi vil gerne selv erstatte så meget af det raffinerede sukker med honning, da vi tror på at det rene ubehandlede naturprodukt er sundere for os. Hvis vi tror at honning er sundere for os end sukker, så er det da helt klart mest naturligt at bierne kan beholde deres honning selv og leve af det hen over vinteren.
  2. Vores selvforsyning handler om at bruge de ressourcer vi har til rådighed lokalt. Sukker skal vi købe ude fra og honningen laver bierne selv, så ved at tage mindre honning fra bierne, kan de selv klare vinteren, uden at der bliver tilføjet indkøbt hvidt sukker. En af grundende til at andre biavlere ikke blot lader bierne indvintre på honning, kg. prisen for honning er meget højere end kg. prisen er for hvid konventionelt sukker.

De to aflægger familier vi har fra i år, har ikke nået at samle honning nok til at de kan klare vinteren, da der ikke er ekstra honning i den store familie, så bliver aflæggerne fodret med en økologisk sukker opløsning, 2 kg sukker til 1,5 l vand. Den aflæggerfamilie vi selv har lavet fik 2 kg sukker i fredags, i dag får begge aflægger familier 2 kg hver. Inden vinteren rammer, så skal de gerne nå at have taget ca 10 kg sukker ind, da det kun er familier på 6-8 tavler. En almindelig produktionsfamilie skal normalt have ca. 18 kg sukker for at være klar til familien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s