Køkkenhave · Uncategorized

Hestebønner høstes og 2. afgrøde såes

Idamarie og jeg har været i køkkenhaven i dag. Hun gjorde sig det mageligt med to stole og benene oppe under ærteren og spiste ærter til hun ikke kunne have flere i maven.

Imens Idamarie hyggede i haven tømte jeg bedet med hestebønner og delte dem i tre forskellige kasser, så jeg har styr på hvilke sorter de hver i sær er fra, jeg skal jo tage frø fra til næste år. To af sorterne er nogle jeg har købt for et par år siden, desværre kan jeg ikke huske navnene, så de bliver kaldt almindelige grønne hestebønner og røde hestebønner. Den tredje sort fra haven i år er en jeg har haft for første gang i år, den kommer fra frøsamlerne og hedder Hangdown Grünekin, jeg startede med 10 frø i vinters og har nu høstet 197 bønner, det er jeg nu ret godt tilfreds med. Alle bønner skal tørres og gemmes på glas, nogle bliver sorteret fra til at så næste år og andre til blot at bløde op og bruge i vinterens retter.

Jeg tømte ikke bedet helt, da 4 af planterne var begyndt at skyde nede fra igen. Jeg klippede den øverste del af planten ned og lader de nye skud stå, måske kan vi nå at få lidt ekstra bønner, men i det mindste får vi en bonus i at kunne nyde de smukke blomster igen.

20170802_115440

På bønnernes gamle plads blev der sået Pak Choi, Savoy kål og Majroe. Det er alle i kålfamilien og står derfor i bedet før kålene, af to årsager. 1: Det er det bed der går længst tid før der kommer kål igen, da sædeskiftet flytter sig den anden vej på. 2: da bedene er nyanlagte i år har der ikke tidligere være kål i dette bed. Alt i alt er det for at mindske risikoen for kålbrok i jorden, jeg er klar over at jeg ikke kan gøre det samme næste år, men den tid, den sorg.

20170802_115501

Skalotteløgene, Golden gourmet og hvidløg af ukendt sort. Nogle af løgene havde givet super godt, et løg blev til 7 fine løg,  men andre løg var blevet til 3 løg på størrelse med små perleløg. Nu skal de tørres, de bedste gemmes til at sætte næste år, de dårligste spises hurtigst muligt og dem midt i mellem spises hen over vinteren.

Udover planter fra kålfamilien har Idamarie hjulpet med at så Kinaradise, Spinat, Forårsløg og et gult løg med sortsnavnet sturon. Se her hvad vi mere skal have nået at så i sensommeren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s