Bondegårdsdyr · Køkkenhave · Råvarernes anvendelse · Selvforsyning · Uncategorized

Weekendens høst, flydende guld og andet godt på glas og flaske

Til trods for at det har været en meget våd weekend, så har vi høstet af gårdens overflod og gemt lidt til vinteren. Det er fantastisk når man er selvforsynende med eget kød og grønt i til hverdagen nu og her, men det er en fantastisk følelse når man ikke kan nå at spise alle lækkerierne og må gemme noget til senere, når vi ikke har så meget i haven længere.

I fredags var vejret rimeligt, så der gik jeg bierne grundigt igennem, for at gøre dem vinterklar. Vi foretrækker at bierne overvintre primært på deres egen honning og vi bruger kun sukker hvis vi har vurderet deres foderbehov forkert og må supplere op, eller en lille ny familie ikke kan skaffe nektar nok. Jeg vurderede at vi godt kunne tage halvanden honningtavle fra bierne til husholdningen. Honningen bliver presset meget let og simpelt ud af tavlerne, så længe vi ikke har taget mere fra af gangen, så kan det nemt gøres i køkkenet over en dag eller to. En plastik spand på 1 l med huller i fyldes med honningtavler skåret i stykker, derpå sættes en tilsvarende spand med vand og låg. honningen presses og hældes over i et glas igennem en si, for at samle voksrester fra.

Resultatet af denne honninghøst blev 3 glas af ca 450g flydende “guld”. Vi har i alt fået ca 2,5 kg honning i år. Vi er alt i alt godt tilfredse, da vi også har fået lavet en aflægger familie og bierne havde en lidt sløv start på årets honning sæson.

Foruden honning har vi høstet broccoli buketter til fryseren. Når vi har taget de store hoveder fortsætter broccolien med at sætte små sideskud. De får et hurtigt opkog og kommer derefter i fryseren.

Det sidste hold rabarber blev høstet og omdannet til lækker saft og en rabarberchutney med rosiner. Vi prøvede chutneyen første gang sidste år, hvor vi var meget i tvivl om hvorvidt vi fik den brugt, da vi ikke har erfaring med at bruge chutney i vores madlavning. Vi har dog fundet en ting, hvor vi bruger chutneyen meget, så meget at det passer med at vi nettop har taget hul på det sidste glas fra sidste år i denne weekend, hvor vi har lavet en ny portion. Jeg elsker at vores forbrug går op med det vi selv har nået et producere, det er 1 point til selvforsyningskontoen.

Rabarberchutney med rosiner

Jeg koger først saft på rabarberne i tutti frutti saftgryden og laver chutney af det rabarber pulp der er tilbage i gryden efter følgende forhold:

  • 500 g rabarberpulp
  • 100-150 g økologiske rosiner
  • 1½ dl eddike
  • 3 dl økologisk sukker
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. sennepspulver
  • 1 tsk. salt
  • 2 knsp. cayennepeber

Chutneyen koger i 10 min. og omrøres grundigt. Når chutneyen har fået den konsistens man ønsker, kommes den på rene skoldede glas.

I weekenden har vi også fået kogt solbærsaft og solbærmarmelade. Sådan en blæssende og våd weekend er det nu skønt at komme ind til stearinlys og en kop varm hjemmelavet solbærsaft.

Søndag eftermiddag blev brugt på at bælge ærter. Hele familien var samlet til sofa og tvhygge imens der blev bælget en stor kurvfuld ærter, det er et projekt det er skønt at være flere til og så er det meget hyggeligt. Jeg sorterede de bedste fra til næste års ærteplanter, de bælge hvor alle ærter var udviklede, der skal være 5-7 ærter i bælgen og ingen spor af orm, de blev gemt til at så næste år. Alle de øvrige ørter er blevet sat i fade til tørring i solen, så kan de bruges i vinterens gryderetter.

2 thoughts on “Weekendens høst, flydende guld og andet godt på glas og flaske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s