Birkegården · Det kreative værksted · Naturensspisekammer · Uncategorized

Birkegården næsten uden birk

Ja det er sørgeligt men sandt, vi er her i påsken i fuld gang med at fælde birketræer, det er ikke bare et par stykker, men næsten dem alle sammen. Vi må konstatere at vandet ikke er så billigt længere, som det var dengang birketræerne blev etableret, så hvis vi gerne vil dyrke noget i vores sandede jord skal vi ikke have naturlige dræn i form af rigtig mange store og 50 år gamle tørstige birketræer. Indtil videre har jeg fredet 4 træer, de har en placering i yderområderne af vores grund eller en hel særlig plads, så vi håber at de kan være her i samspil med det vi gerne vil dyrke.

2016-03-26 10.05.33Det er nu en gang en stor beslutning når der skal fældes et træ, den gror jo ikke bare lige tilbage igen. Ud over at træerne suger en hel del vand, så er de blevet så store at de skygger så meget for bl.a. i frugthaven at frugttræerne begynder at gå ud. Så skulle man mene at de store træer trods alt må give en hel del læ, men det er desværre ikke tilfældet da træerne kun giver læ i en højde vi ikke kan udnytte da de er placeret forholdsvis tæt på beboelsen.

2016-03-26 10.05.29

Når træerne falder og lander på jorden ser man pludselig hvor store de i virkeligheden er, de fylder meget mere end man forestiller sig når man ser op på de lange stammer. Når vi saver træet op beundre vi træets indre, nogle er mere specielle end andre. Da vi fandt stykket med et hjerteformet mærke i, var vi enige om at det bestemt er ved at være tiden til at anskaffe os en drejebænk.

God påske til alle fra en næsten birkeløs Birkegård, dog med plads, vand, lys og luft til nye træer.2016-03-26 11.40.20

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s