Sparetips

Sparetips – Personligpleje

Hvad stiller du af krav og hvor meget køber du, som du aldrig bruger og ikke mindst hvad har du reelt brug for? Det er de samme spørgsmål som ved nyanskaffelser. Hvad er vores reelle behov. Hvad skal der til for at holde os rene og hvad vil vi gerne forkæle os med for at få lidt ekstra i hverdagen.

For at blive rene bruger de fleste af os sæbe.Det kan være en god ide at overveje hvor meget sæbe vi bruger, da sæbe affedter og der er ofte en del kemikalier i sæbe. Ved at minimere mængden af sæbe hjælper du miljøet og din hud og dit hår bliver sundere, når det ikke skal overproducere det naturlige fedt for at kompensere for mængden af sæbe.

Vi laver selv vores shampoo og vores håndsæber. Dels for at undgå nogle kemikalier, dels for at gøre det billigere og sidst men ikke mindst fordi det er sjovt. Når vi vasker tøj, vasker vi dem med vaskenødder. (Jeg blev ret overrasket da jeg gik fra neutrals vaskepulver til vaskenødder, tøjet duftede nemlig renere når det var nyvasket med vaskenødder).

I forhold til hårprodukter, så har jeg i flere år ikke brugt noget og sat mit hår op i en elastik og fået familie til at klippe mit hår. Jeg har ikke haft nogle hårprodukter og har ingen problemer haft med at sætte mit hår både til hverdag og fest. Som jeg skrev om i sidste indlæg, så ville jeg vove mig ind til en frisør, jeg var mildest talt træt af at fælde lange hår alle steder og i rå mængder efter jeg har født. Jeg var modig nok til at få klippet MANGE centimeter hår af, som blev doneret til gode formål. Nu har jeg kort hår, hvilket jeg er meget glad for. Men jeg faldt i stylingsfælden, Jeg købte nemlig hårprodukter, hele tre forskellige slags og det gjorde jeg helt uden at stille spørgsmål til indhold og om der var alternativer, for den meget søde og dygtige frisør fortalte mig jo at mit nye hår krævede at jeg satte det med både saltvandsspray, voks og lak. Hvor meget af det har jeg så brugt den sidste uge? Jeg har forsøgt at sætte mit hår med disse produkter to gange og hver gang har jeg været meget hurtig til at tage et bad når jeg kom hjem, for at vaske det ud af håret igen. Jeg kan nemlig ikke have lugten og jeg føler at håret bliver enormt tungt. Det værste er næsten at jeg må konstatere at jeg syntes det er meget nemmere at sætte håret med helt almindeligt vand, så da vi var til familiefest i weekenden havde jeg ingen smarte stylingsprodukter i håret, så konstateringen må være at næsten ubrugte hårprodukter sælges billigt eller foræres væk.

nyklippet

Inden vi blev forældre tog vi stilling til hvilke bleer vi ville bruge, vi var ikke stålfaste, men vi forberedte os. Vi ville bruge stofbleer, det er godt for miljøet at genbruge, men det er også helt fantastisk for vores økonomi. Vi tilmeldte os de forskellige babystartpakker rundt omkring, så var vi dækket ind med engangsbleer i starten, hvis stofbleerne skulle vise sig at være en dårlig ide for os. Moderne formsyede stofbleer kan godt være ret dyre i indkøb, derfor kan det være en fordel at købe brugt, da de fleste bleer holder til mere end to børn kan der være rigtig mange penge at spare ved at købe brugt. Jeg har ikke helt overblik over hvor mange penge jeg har brugt på bleer, men jeg tror det er omkring 500-1000 kr i materialer og så har jeg stadig materialer nok til at lave mange flere og meget andet. Jeg endte med at sy alle mine bleer, gylpeklude og vaskeklude selv. Vaskekludene og gylpekludene er de mest simple, det kan enhver nybegynder lave. Maskinen indstilles til zigzag og så syer man bare kanterne, så de ikke trevler. Jeg brugte gammelt sengetøj til gylpeklude og gamle håndklæder til vaskeklude. Hvis man bruger gamle tshirts til vaskeklude så behøver man ikke sy, da de ikke trevler. Bleerne har jeg også syet i genbrugsmaterialer, så det er ikke mange penge der er gået til indkøb af bleer. Hvis man er fan af bleerne, så vil jeg anbefale at man overvejer stofbind, det er samme princip. Prøv at lav en google søgning på stofbleer og stofbind så kommer der en masse info, hvis du vil læse mere.

2015-07-12 16.25.30

2 thoughts on “Sparetips – Personligpleje

  1. Hejsa! Nå, jeg kom i aftes helt tilfældig til at svinge vejen forbi denne blog. Det er jeg glad for 🙂 Det virker som om vi er i nogenlunde samme båd. Min (3.) barsel slutter til december, hvorefter planen er, at August skal hjemmepasses og vi skal leve af min mands indtægt! Det bliver stramt, men jeg tror det kan lykkes, Vi bor på en nedlagt landejendom, men en masse plads udendørs. Skønt! Nå, men ville også bare lige sige, at det altid er hyggeligt at møde ligesindede!
    God dag.
    Kh Line

    1. Hej med dig Line.
      Du har ret i at det er dejligt at møde ligesindede. Det bliver dejligt få jer at tiden til familien kan fortsætte, som nu når du er på barsel. Det er lidt strammere at leve på en løn, men hvis man er lønnet som de fleste er det, så kommer de fleste penge hjem igen i form af færre udgifter når man ikke skal på arbejde. Hvis man regner lidt på det, så er det egentlig dyrt at gå på arbejde (specielt for jer med 3 børn, her tænker jeg på udgifter til institution)
      Mange gange held og lykke med jeres projekt.
      M.V.H. Christina

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s