Birkegården · Bondegårdsdyr · Selvforsyning

Nervøsitet og spænding

image

Her ude på landet er der ved at opbygge sig en lille nærvøsitet og en hel del spænding. Der plejer ellers at herske en dejlig ro og en hel del gøremål, der næsten klarer sig selv når lysten til dem kommer. Men det er noget andet i dag, vi venter nemlig gæster og det er ikke hvem som helst, nej der er nogle der har læst en artikel i Fjendsfolkeblad omhandlende nogle unge mennesker der har underlige grise og en anderledes livsstil. Tiltrods for at vi ikke føler os særligt specielle, så har de mennesker der kommer på besøg i dag et kammera med og vil dokumentere hvad vi har valgt at bruge vores ungdom på.

.

image

I går modtog jeg et opkald fra et tlf. nr. jeg ikke kendte, allerede der bliver man lidt spændt på hvad der venter en, man er ikke helt forberedt, men kaster sig ud i det og tager telefonen. “Goddag, det er TVMIDTVEST fra Holstebro” sagde en kvindestemme, med en hel del baggrundsstøj. Mon hun kørte i bil? “Goddag…!” svarede jeg. Jeg skulle lige tænke en ekstra gang over hvem der det var jeg snakkede med og ventede lidt usikkert på hvad kvindestemmen ville sige næst efter, selvom jeg havde en mistanke, for hun havde jo sagt hun var fra TVMIDTVEST.  Damen i telefonen forklarede så, at hun havde læst lokalavisen og spurgte lidt ind til de underlige grise, men der gik ikke ret lang tid før kun kom til spørgsmålet, som jeg havde forsøgt at forberede mig på: “Må vi komme og lave et lille indslag med jer?” , “Øh…. jeg skal lige snakke med min mand”, fik jeg vidst sagt. Men ham havde hun snakket med, da det  ar der hun havde fået mit tlf. nr. fra, så hun syntes at vi skulle gå ud fra at det var han med på. “Men jeg har termin om 7 uger” fik jeg så sagt og tænkte som en gal over hvad jeg var ved at bliver talt ind til. Min termin om 7 uger, viste sig at være i relevant, da hun kun ringede med en dags varsel og gerne ville komme i dag over middag. Jeg tog mod til mig og sagde ja, de var velkomne, vi vil jo gerne påvirke lidt flere mennesker og folk lader sig jo ofte påvirke af det der bliver vist på tv.

image

Dyrene er nu blevet orienteret om at de gerne må vise sig fra deres pæne side, trods vinterpels og pløre i folden, træerne og planterne må gerne ranke sig lidt op, for vi skal jo på tv. Jeg har opgivet selv at se vildt godt ud på åben skærm, for tøjet har tendens til at stumpe på den voksende mave og der er ikke mange bukser jeg kan passe længere, men jeg nægter at fryse for tv’ets skyld, så jeg gør bare mit bedste og håber at folk har forståelse for, at når man lever som vi gør og er højgravid, så køber man ikke nyt tøj der kun passer i en måned eller to, nej så finder man det i skabet der ikke stumper, der er sikkert slidt og genbrug, men det lukker kulden ude og varmen inde.

image

Mentalt forbereder jeg mig nu på at der kommer folk med et kammera, for så skal man jo passe på med hvad man siger, der er jo ikke blot noget tekst der kan rettes i eller slettes, det er mine udtalelser på tv, jeg kan ikke en gang skyde skylden på journalistens fortolkning, det eneste jeg kan gemme mig bag er hvordan det er klippet sammen, men det hjælper jo ikke meget hvis jeg siger noget dumt.

Ud over det tænker jeg meget over et spørgsmål journalisten stillede mig igår: “Hvorfor er der ikke flere unge mennesker der flytter på landet og gør som jer?”
Jeg kender ikke svaret, jeg ved hvorfor vi flyttede på landet og hvorfor vi stadig bor her, men vi er jo også specielle, kan jeg forstå. Så jeg lader spørgsmålet gå videre til mine læsere, hvorfor er der ikke flere der gør som os og hvorfor er der ikke flere unge mennesker på landet?
I mit næste indlæg vil jeg fortælle hvordan det er gået i dag, jeg vil give mit forsigtige bud på hvad der kan få nogle til at vælge landet fra og en forklaring på hvorfor vi stadig er her.

2 thoughts on “Nervøsitet og spænding

  1. Som svar på spørgsmålet, hvorfor flere unge ikke flytter på landet:
    Min teori er at vi fra medier og politikere får tudet ørerne fulde af vi skal forbruge, vi skal have vækst og velfærd. Alt bliver centraliseret i de større byer, så den vej flytter de fleste, vi skal arbejde ca 40 timer om ugen, bruge tid på transport, hente børn, og handle/forbruge hver dag, vi skal også være sunde så en tur i træningscenter skal der også til. Så er den dag også brugt, så skal resten også være nemt og nemt er at betale sig fra det hele, vand, varme, madlavning, pasning af børn, pasning af haven, service på bilen, og købe en ny bil så de månedlige omkostninger er lave, købe et nyt hus så der ikke er meget vedligehold. Det er jo det man gør så ung familie…. Eller er det? Når først en ung familie har opnået denne velfærd, er der ikke andet at gøre at betale de næste 30 år, for nu er det ikke dig selv, men banken og kreditforeningen der bestemmer hvilken livsstil og job du vil have.
    Jeg syntes det er så fedt det lader til at flere end få der begynder at snakke om gældfrihed, giver frihed.
    Vores motto er, Nøjsomhed, nærhed og simpel livsstil

  2. spændende med tv-indslag 🙂 som ung, der også er flyttet på landet, så kan jeg jo ikke svare på hvorfor “vi” ikke gør det 😉 ihvertfald kun ud fra, hvad jeg hører mine venner (der bor i byen) fortælle: de er fortsat vilde med at tage på café eller “i byen”, og synes de har så travlt når de kommer hjem. De kan ikke forstå at vi “orker”, og mange af dem inviterer os jævnligt på besøg så vi kan “slappe lidt af”. Det er ofte svært at overbevise dem om, at vi mener det, når vi siger, at vores liv på landet netop gør, at vi slapper af når vi har fri.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s