Det kreative værksted

Der væves nyt liv ind i gamle klude.

For ca. Et år siden, fik jeg tilbudt en skøn gammel væv. Alternativt for væven skulle den ende sine dage som udsmykning i en have eller som brænde, da den er for stor til de moderne hjem inde i byen. Heldigvis havde jeg plads til denne store gamle væv, den har fået en hædersplads inde i stuen med udsigt ud over markerne. Jeg er ikke så teknisk god en væver, da jeg er helt ny i faget, men med teknikerne nogenlunde stabile til at væve læredsvævning, kan det både blive til tørklæder, tasker og ikke mindst kludetæpper. I denne tid er det kludetæpper der bliver vævet, gamle klude, som ikke er gode nok længere, bliver til dejlige tæpper der luner tærerne. Den store gamle væv er dejlig at væve tæpper ved og den er god til det, da den kan slå det hårdt sammen.

image

Men inden de gamle klude kan få et nyt liv, så skal væven sættes op og det tager tid. Der skal laves trend, denne er til to tæpper på 60 * 130 cm, hvilket giver et forbrug på 420 m trend garn, puha… det er ikke nemt at styre.

image

Dernæst skal væven sættes op med trenden, heldigvis har jeg tidligere vævet et tilsvarende tæppe, så jeg kan nøjes med at binde min trend på resterne fra det tidligere arbejde, det letter processen rigtig meget. Jeg kan fortsætte med at sætte en ny trend på den gamle på denne måde, så længe det nye arbejde ikke er bredere end det gamle.

image

Resultatet af det tidligere arbejde blev dette tæppe, det er en bestilling fra en kollega, hun manglede et nyt langt tæppe til hendes køkkengulv. Tæppet er 60*220 cm, den er vævet i gamle bomuldsstoffer. De to tæpper der arbejdes på nu, er til julegaver, en gave der gerne skal kunne varmeføderne når modtagerne træder ud af sengen om morgenen.

image

Her er lige et billede af nogle samlede kludetæppe værker, vævet i gamle tshirts, sengetøj, gardiner og cowboybukser. Det er dejligt at give de gamle klude nyt liv på den gamle væv, man føler sig lidt som en del af et H.C. Andersen eventyr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s