Afgrøder · Birkegården · Bondegårdsdyr · Det kreative værksted · Køkkenhave · Selvforsyning

Sparexperimentet – den første tid

Så er det tid til at se tilbage på de første to uger med spareexperimentet. Har vi holdt budgetet? Har vi levet af havregrød? Hvordan har det været at leve for mindre? Fortsætter vi og kan vi gøre noget om?
Det mest spændende er at finde ud af om vi har kunne holde vores forbrug på 1100 kr i 14 dage. Hvis vi ikke havde købt den 4 ugers lottokupon lige inden vi besluttede os for at eksperimentere med hvor lidt vi kan nøjes med, så havde vi rent faktisk haft et overskud efter de første to uger, men hvis vi regner lotto udgiften med, så har vi brugt 111,50 kr for meget.
Vi har ikke levet af havregrød, men stortset som vi plejer, vi har blot øget fokus på at bruge det vi har ude i haven bedre. Vi kan stadig ikke selv levere frugt, mel, olie, nødder, men vi har en del grønt, kød og mælk. For at få frugt, har vi skraldet en gang i ugen, der bliver smidt så meget skønt brugbart frugt og grønt ud i supermarkederne. Man kan nemt findenhele poser med frugt, hvor det blot er et enkelt stykke der er blevet dårligt, så bliver hele posen smidt ud, hvilket er et kæmpe madspild. Vi tager lidt mere frugt med hjem end vi kan nå at spise, da vi så er sikret, hvis noget bliver dårligt (det går ikke til spilde, da grisene elsker overmodent frugt). Når man er afsted for at skralde finder man ofte andet end frug og grønt også. Der er stortset altid brød også men nogle gange er der også et jævnt udvalg af alle andre produkter butikken forhandler. Vi ser ofte også flasker der er pant på, hvilket direkte kan omsættes til kontanter.

image
Et lille udvalg af hvor meget spændende frugt og grønt, som vores selvforsynerhave ikke kan levere, men som man kan få gratis, da andre ikke vil have det længere. Vi pakker alt ud og vasker det i eddikevand, hvilket også øger holdbarheden en lille smule.
image
Noget af frugten blev offret til køkkeneksperimenter. Der blev lavet tørede kanelæbler for første gang, frugt læder og alm. tørret frugt. Den slags slik går som varmt brød her i huset, hvis der står en skål med den hjemmelavede frugslik og en pose haribo, så forsvinder frugten på en aften og posen med haribo holder så resten af ugen.

Hvordan har det så været at spare? Det har egentlig været okay, det bliver let en lille konkurrence om ikke at lade sig rive med i forbrugerverdenen og derimod tænke på hvad man selv kan gøre. En ting som at køre bilen i vaskehalen er egentlig unødvendigt, når man tænker sig om, da vi selv kan vaske bilen bedre og kan bruge regnvand så vi undgår striber på bilen når den tørrer. Vi har lige holdt fødselsdag med 14 gæster til formiddagskaffe, vi serverede boller, 3 slags kage, kaffe, the, varm kakao, ost, pålæg og marmelade. Vi handlede ind for ca 400 kr til fødselsdagen, hvilket er under 29 kr pr prs og vi har stadig rester. Det er kun brød og kakao der ikke er mere af, men det var først i går vi spiste det sidste kage og drak det sidste kakao til eftermiddagskaffen.
Ud over fødselsdagen, har vi haft udgifter til gaver, hvor en af dem var en fødselsdagsgave og resten er indkøb til de julegaver der så småt er kommet på strikkepinde, i symaskinen eller i væven. Jeg vil forsøge at være kreativ med de materialer jeg har, hvilket er en del,mda jeg har samlet meget sammen, men mangler man et garnøgle i en bestemt farve, sytråd eller lignenden, så er det svært at få et professionelt resultat.

Om vi fortsætter 14 dage mere, er svaret ja, vi hæver 1100 kr kontant og prøver igen. Vi har sat de 10.000kr på opsparingen til solceller, som var målet og er nu på vej til at kunne blive selvforsynende med el. Så denne gode start på opsparingskontoen øger motivationen meget. Hvis vi kan sætte så mange penge fra hver mdr, så når vi målet inden udgangen af 2015. Men der kan ske meget og med lillepigen der kommer om ca 18 uger, så sker der meget i vores liv på gården.
I løbet af de næste 2 uger har vi flere planer, nogle små projekter som kartofler der skal flyttes i kartoffelkælderen, læhegn der skal beskæres og ikke mindst produktion af gaver. Vi har en gris vi vil hjemmeslagte, det håber vi vi når inden for de næste to uger, der skal sælges nogle smågrise og forhåbentlig et gedekid, så vi kan få betalt for det næste års korn og vinterens hø. Hvis det ikke lykkedes for os at tjene nok på salg af dyr, kommer der blot færre penge på solcellekontoen, så lad os håbe at dyrene bliver solgt og giver et godt tilskud til udgifterne ved at opdrætte dem.

8 thoughts on “Sparexperimentet – den første tid

    1. Jo vi har uldsvin, vi bor i 7840 Højslev. Som det ser ud har vi en renracet ornegris på 3 mdr og en 1 år gammel so, der har lidt vildsvin i sig… men de to grise har samme mor, dog ikke samme far.

      1. Nej forsøger egentlig at avle med gener der så vidt mulig er lang i mellem, men den so jeg har på et år er måske drægtig, da den har gået længere end planlagt med dens bror, her havde vi så blot planlagt at ungerne skulle i gryden. Men soen og en ung orne er det eneste vi kan tilbyde lige nu, som kan blive et avlspar, da vi ikke har mere end en orne. Den unge ornegris koster 600 kr og soen på et år koster 1000 kr. Grisene kan godt klare en tur mod Århus, vi hentede vores orne på fyn, de skal bare have godt med halm.

      2. Ja det er nemlig en god start og det er nogle rolige dyr, der er vant til at gå ude… vi fik også so og orne fra samme sted første gang og fik så ny orne i sommers, derfor det sidste kuld er renracet og der er lidt vildsvin i soen på et år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s