Uncategorized

Sparexperimentet -et forsøg på at leve af mindre

Vi drømmer om mange ting og ønsker os mange ting, jegvtror på at det er godt at drømme og gøre sig nogle forhåbninger om feemtiden, det er det der holder os i gang. I bund og grund handler mange af vores drømme og ønsker om at leve mere simpelt og gøre mere selv, for at blive mindre afhængig af lønjob, politik og økonomiske kriser. Vi vil gerne lave så mange fødevarer selv, for det stoler vi på, risikoen for at blive ramt af listeria i kødpålæg og andre forabejdede produkter bliver mindre, da det er vores egenkontrol der sikre dette og ikke en kæmpe fabrik der levere til tusindevis af mennesker og tilmed putter flere kemiske indgredienser i deres produkter for at de kan holde sig friske til forbrugerne.
Ud fra en diskusion på facebook blev jeg inspireret til at presse mig selv og min familie på det økonomiske område, vi kalder det udvidede sparexperiment, opkaldt efter dr’s program. I dette eksperiment skal vi prøve at leve af en indtægt, denne indtægt skal så vidt muligt dække ALLE udgifter, så vi kan spare den anden indtægt op. Vi vælger at leve af min mands indtægt, da det er det eneste der er realistisk jeg har en alt for lille indtægt til at det er muligt at vi kan betale vores faste udgifter. Min mand en elektrikker og arbejder fuldtid til en gennemsnits løn her i midtjylland, han er 14dg lønnet, så jeg har regnet vores rådighedsbeløb ud til 14 dg interval. Når vores faste udgifter er betalt samt tlf og internet, så er der ca 1100 kr tilbage hver 14 dag, det lyder ikke af meget, men det burde kunne lade sig gøre, hvis vores mad budget bliver skåret næsten væk, således vi lever af det vi har og ikke lader os friste af de nemme løsninger.

UNDERHOLDNING
Vi skal undværer ekstra underholdning end det vores licens kan tilbyde os, samt naturen, biblioteket og besøg af og hos venner og famillie. Det betyder at vi skal afmelde vores netflix abonnement og få instaleret lys i krearummet så der syes og gøres ved om aftenen også. Det var en nem besparelse det bekymrer mig slet ikke.

TRANSPORT
Jeg har ikke sat forbruget ned på dette punkt, jeg har blot beregnet vores nuværende forbrug og delt det ud i intervallet på 14dg. Da jeg går ledig lige nu og min mand har firmabil, har vi kun en bil og kører ikke meget, men vores forbrug skal synlig gøres, hvilket forhåbentlig får os til at tænke os om når vi tager bilen. Vi har 400 kr til benzin i 2 uger, hvilket måske er for højt sat, men det er et gennemsnit fra de sidste par mdr. For 400 kr skal vi kunne køre  mindst 350 km. Jeg tror det er sandsynligt at denne post kan spares på også, hvilket kan give penge til noget andet.

MAD
Det er her det kommer til at gøre ondt. Vi skal bruge det vi har i køkkenhaven, fryseren og ikke købe det vi kan undvære eller kan lave selv. Her er der ikke sat plads af til at købe for mere end 300 kr på 2 uger, da det her skal være en øvelse i at bruge det vi har lige ved hånden. Vi har en god høst af kartofler, rodfrugter, rødbeder, bønner og kål, fryseren er fuld af gedemælk og der er stadig en del kød fra sidste vinters slagt, samt en god flok kyllinger i hønsehuset. Hvis vi vil, behøver vi ikke købe ret meget. Vi har ikke frugt, nødder og mel, men vi har i to vintre nu skraldet meget godt frugt og brød, så hvis vi udnytter den gratis ressource denne vinter også, så koster det kun lidt benzin at komme til byen, men hver tur i en butik inden for åbningstiden koster ofte mere en benzinen.

GAVER
Der er ikke sat mange penge af til denne post, hvis vi klare eksperimentet året ud, da der jo altid er en hel del julegaver. Men der er 150 kr til denne post til 2 uger, hvilket der jo skal spares på da de skal samles til julegaver og årets sidste fødselsdagsgaver. Det ser ud til at der er mange der skal have hjemmelavede gaver til en meget billig materialepris, så det bliver en udfordring for mig at finde på noget som folket ude i “forbrugersamfundet” bliver glade for.

DIV
Denne post er det der er til resten, ny tlf, køkken udstyr, gør det selv projekter o.l. det er også denne post der skal dække øgede udgifter i de andre poster. Der er her 250 kr. Denne post har vi allerede dag 2 af de første 2 uger gjort et godt indhug i, da vi har købt onsdagslotto for 4 uger, men det var også 6 timer før vi besluttede os for at starte eksperimentet.

DYR
Vores dyrehold skal helst betale sig selv, så det er vigtigt at vi bruger tid på at afsætte nogle af de dyr vi har for meget, så vi kan få penge til foder og dyrelæge.

Lad det udvidede spareexperiment starte.

image

8 thoughts on “Sparexperimentet -et forsøg på at leve af mindre

  1. Det bliver spændende at følge med i hvordan jeres eksperiment går. Vi har levet efter et meget stramt budget i mange år på alene SU og man vender sig til det. Det lærer en at være taknemmelig for alle de ting vi faktisk har og alle de ting der stilles ‘gratis’ til rådighed for os.

    1. Hej Pia. Min kæreste og jeg lever også på SU, selvom min kæreste supplerer med ca. 2000 i måneden fra arbejde (svinger meget).
      Har du gode råd/sparetips til at leve billigt som studerende? Jeg synes ofte gratis aktiviteter retter sig mod børnefamilier, men måske har jeg ikke kigget godt nok efter?
      Det er udfordrende at have råd til gaver og aktiviteter som kommer ud over de faste udgifter :-/

      1. Jeg er ret pjattet med museer. Mange har en dag om ugen hvor det er gratis at besøge dem og alle museerne, der er under national museet er gratis.
        vores mad budget er lige over 40kr per person per dag. Vi spiser rigtig meget grønt med lidt kød til. Beløbet dækker også ting som toiletpapir. Vi smider ikke mad ud! det bliver spist og sådan er det bare!

        Med gaver er vi benhårde. Vi giver 100Kr – derfor slå vi os stort set altid sammen med andre.

        Mit bedste råd er nok at gemme alle bonner og så religiøst gå dem igennem., bare en måneds tid eller to. Det vil vise jer præcis hvad jeres penge bliver brugt på. Desuden hæver vi vores madpenge i kontanter (600/uge), så kan vi nemt kan se hvor meget vi har tilbage.

  2. Jeg havde lige skrevet en lang kommentar, som desværre gik til grunde.
    Jeg håber jeres projekt lykkedes og jeg hepper på jer!
    Ang. at leve selvforsynende er vi meeget udfordrede da vi bor i centrum af Odense, men jeg har i år været med i et projekt med at skabe en byhave i Odense, som næste år liver udvidet til 2-3 byhaver med mulighed for at leje et højbed og dyrke sine egne afgrøder.
    Desuden er jeg gået over til at vaske med vaskenødder i stedet for vaskepulver og skyllemiddel, vi bruger stort set kun rengøringsmidler uden parfume og ang. personlig hygiejne anvender jeg en genanvendelig “cup” når det er den til på måneden (for kvinder). Dette sparer miljøet for en masse affald – når det ikke længere er så nyt og “tabu” vil jeg forsøge at sprede budskabet til mine veninder, har allerede givet min mor én 😉
    HELD OG LYKKE 🙂

    1. Selvforsyning starter i det små, på en måde er det vane ændringer, hvis man vil ændre det hele på en gang, så har det svært ved at holde i længden. Små skridt er vejen frem mod mere selvforsyning, en mere bæredygtig livsstil og en bedre personlig økonomi. Du kan være selvforsynende med økologisk karse i vindueskarmen, så er der altid lidt hjemmelavet grønt til frokosten. Vi bruger kun parfumefri vaskemidler, jeg har købt vaskenødder men er ikke kommet i gang med at bruge dem (hvilket er for dårligt), og den genanvendelige cup er fantastisk og den spare en for en hel del penge og man løber aldrig tør for hygiejnebind, som nogle producenter forresten kommer allergifremkaldene parfume i. Den cup er det bedste man kan bruge i mine øjn og den burde være mere moderne, da den er sundere for underlivet, risiko for svamp, kløe og andet bliver minimeret, da man undgår de fugtighedsskabende hygiejnebind. Det var lige en støtte til cuppen…

    2. Hej Mansse
      Nu kommer der lige en kommentar til dig på Christinas blog – sorry Christina 🙂
      Vi er – næste lige- lige flyttet fra Odense. Da jeg læste, købte jeg en kolonihave –> voila og der kan du være selvforsynende fra påske til efterårsferien, når de lukker for vandet. Det koster ikke mange penge at have en kolonihave i Odense (det, der koster er huset, men det kan I jo selv bestemme, hvilket ét i falder for) Jeg havde hus i Enghaven i Bolbro tæt v lærerseminaret….Lækkert sted.
      KH Gitte (nu fra Nordvangsgård i Herringe :))

  3. Øj jeg glæder mig til at følge med. Jeg har tit selv lyst til at forsøge, men er rigtig dårlig til at gøre alvor af det, jeg er dog god til at dykke ned i disken med de datomærkede varer.

    Men jeg tænkte, at du måske kunne skrive, hvis der er noget du mangler. Det kan være at en af os andre har det i massevis, og gerne vil give det videre.
    Og måske skulle jeg forsøge selv – bare en lille smule mere end jeg allerede gør. Jeg er i hvert fald blevet inspireret:-)
    Kh Gitte Holm

    1. Det er virkelig ved at blive en konkurrence, men det er svært. Nu har f.eks. lige holdt fødselsdag for familien her i weekenden, det giver nogle dilemaer man skal håndtere og det koster mere at lave kaffe til 14 gæster end til 2 gæster. Jeg forsøger at samle op på hvordan de første to uger er gået her midt på ugen, så må vi se om vi har holdt planen, om det har været for svært eller om det har været okay.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s