Bondegårdsdyr

Belgisk kæmpe

Vores første unger, 2 uger og 1 dag gamle, de er lige begyndt at åbne deres øjne
Der er ikke mange i dagens Danmark der holder kaniner for at spise dem. De fleste mennesker holder kaniner som kæledyr, hvilket er godt, da børn på den måde lære, at kæledyr ikke er legetøj.
Her på gården holder vi kaniner til kødproduktion. Der er flere egnede racer til kødproduktion, og flere blander dem, for at få det bedst mulige og mest muligt kød ud af det. Vi har valgt Belgisk Kæmpe, da det er den største kanin, der som voksen optimalt vil veje mellem 7 og 9 kg. De giver mulighed for pels i flere nuancer af harefarvet og hvis vi er heldige, får vi måske en sort eller hvid kanin. Vores slagtekaniner vil ikke opnå den høje vægt, da de vil blive slagtet ved en alder på 3 – 6 mdr. Her stræber vi efter en grydeklar vægt på 1-2 kg Vi har pt valgt ikke at blande racerne, for at få racerene kaniner, der vil kunne indgå i vores egen fremtidige avl.
Kaninen er et godt husdyr for den selvforsyndende familie, da den kan fodres med ukrudt og græsafklip. På den måde spiser de det, vi ikke selv er interesseret i, at få med ind i køkkenet. Vi fodre dog også med kaninpiller, hø og et tilskud af korn. Når vi har noget tørt brød, får det lov til at blive knas tørt, så får kaninerne også det, dette holder nemlig deres tænder nede. Kødet er flot lyst og smager fremragende, det skulle være velegnet til bl.a. frikadeller, gryderetter og almindelig stegning. Da vi ikke har slagtet mere end to stk endnu har vi ikke den store erfaring inden for tilberedning af dette kød. Vi har prøvet en enkel gryderet og en enkelt marineret til grillen. Specielt den på grillen var et hit, nærmest som luksus kyllingekød, mums!
Ud over kødproduktionen, giver kaninerne også et flot og blødt skind, der har mange anvendelsesmuligheder. Når jeg har fået mere øvelse i at hjemmegarve mine pels, har jeg planer om, at at sy en muffedise og lave flotte sofapuder. Pelsene vil desuden være gode til at pynte tasker eller blot som en eksklusiv detalje på tøjet eller lignende. Jeg har store forventninger til dette og jeg er spændt på om det bliver så godt, som jeg håber 🙂
Vi har pt et kuld unger, der er 8 uger og 3 dage gamle, så de er kommet ud i løbegården uden deres mor. Der er 7 unger i to farvenuancer, 4 harefarvede og 3 lidt mørkere grå.  

3 thoughts on “Belgisk kæmpe

  1. Hvor er de fine! Vi har også haft nogle Belgiske Kæmper til opfedning, men vi synes de var lidt for store, så vi er gået ned i størrelse, så kan de være på det store spækbræt, uden at stikke udenfor :)Hilsen Didde

  2. Ja det er også problemet her, der er lige store nok, når man kommer ind i køkkenet med dem. Men til gengæld giver de en dejlig størrelse skind, så man føler man får noget ud af garvningen. Vi har også nogle lidt mindre, Black Tan, til opfedning. Det er en avler der ikke kan bruge dem til udstilling eller salg og hans kone vil ikke spise dem, så får vi dem i stedet. Det er en ordning vi syntes ret godt om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s